Prægning i metal

Vores prægningsløsninger fra Markator gør jeres prægning i metal enklere og hurtigere.

Navigationsmenu

Hurtige, præcise og tydelige prægninger i metal

Mulighed for håndholdte, stationære og kundetilpassede løsninger til prægning i metal

Brugervenlig og intuitiv software til opsætning af jeres prægninger

Kontakt os

Har du brug for rådgivning eller et tilbud?

Har du brug for rådgivning til prægning i metal, et tilbud eller en demonstration hos jer? Så indtast dine kontakt oplysninger og du vil høre fra os.

Video inspiration

Prægningsløsninger

FlyMarker Mini

Håndholdte løsninger

FlyMarker Mini gør jeres prægninger i metal, let tilgængelige. Det er en håndholdt enhed, som er batteridrevet og I kan bruge den, hvor emnerne er, fremfor at I skal planlægge, at emnerne er ved jeres prægningsløsning. Den kan præge i de fleste materialer, fra plast til hærdet stål. Hvis I undrer jer om den kan bruges til jeres opgaver, så udfyld kontaktformularen øverst og så kan vi aftale en demonstration af systemet. Billederne viser de forskellige FlyMarker Mini løsninger og her er forskellen selve størrelsen på skrivefeltet. Alt efter hvor lange tekster eller hvor mange cifre I skal præge, er med til at bestemme hvilken løsning der passer til jer.

Præg i stedet for at skifte stempler

Bruger I tid på at skifte slagstempler? Det giver mulighed for at der laves manuelle fejl og det tager lang tid at lave omstillinger. Fremfor at skulle skifte stempler efter hver udført prægning i metal, kan jeres operatør blot indtaste eller scanne en stregkode som indlæser den næste prægning. Mulighederne er mange og softwaren er simpel og intuitiv at anvende. Mange af vores Markator kunder er glade for den sikkerhed produktet tilfører dem, i forhold til altid at få præget det rigtige nummer eller tekst i metal. Det reducerer tiden og materiale spild ved fejl. Derudover får I en ensartet og høj kvalitet af jeres prægninger. 

Letvægt og ergonomisk design

FlyMarker Mini vejer kun mellem 2,4 kg til 3,4 kg inklusiv batteri. Det kompakte design er udviklet igennem erfaringen fra tidligere modeller. Tastaturet er snavafvisende og mere holdbart, sammenlignet med et membrantastatur. Selve housingen er af glasfiberarmeret plastik, som er mere holdbart end trykstøbt aluminium. Den er udviklet til at være bestandig i et produktionsmiljø, hvor den bliver udsat for snavs og lignende. Det ergonomiske design, gør jeres prægninger i metal lette for operatøren. FlyMarker Mini kan enten holdes i en eller to hænder og bjælken som kan holdes i, gør maskinen mere stabil og enklere at betjene. Det håndholdte design gør besværlige prægninger, lettere at udføre.

Markator MV5

Elektro pneumatisk løsning

Hvis I skal lave prægninger i materialer som bliver efterbehandlet, med f.eks. grunder og lakering, så kan det være nødvendigt med en større slagkraft. Markator’s MV5 er tilsluttet med lufttryk og strøm, for at kunne levere større kraft end FlyMarker-serien. Det afhænger af jeres opgave, om det er den håndholdte eller den stationære løsning som er det rigtige for jer. Hvis I har brug for vejledning eller gerne vil se begge løsninger demonstreret, så udfyld vores kontaktformular. Ligesom den håndholdte, så kan MV5 også holdes i hånden. Den kan leveres som på billede 2 med en bøjle monteret til at holde i.

Opsætning af prægninger

Modsat FlyMarker Mini, så leveres MV5 med en kontrolenhed, som har et tilhørende tastatur. Her laves opsætningerne af prægninger, ligesom det ville blive gjort på FlyMarker Mini. Programmet er simpelt og intuitivt at anvende. Der kan også laves opsætninger på en computer, hvorefter de blot overføres til MV5’s kontrolenhed med en USB eller via netværk.

Forskellige modeller

MV5 er igennem tiden blevet udviklet og kan i dag leveres som enten prægninger i metal via slagkraft eller ridseprægning. Derudover fås den som integrationsmodel, hvor den monteres stationært og emnerne bliver ført ind under prægningsnålen. Efterspørgslen for hurtigere markeringer, har resulteret i at der også findes en sprint-version, som er egnet til store produktioner, der opererer 24/7. Den markerer ca. 10 tegn hvert 3-4 sekunder.

FlyMarker Station

Stationær løsning

Præger I typeplader eller mindre emner i metal eller andet? I så fald, kan FlyMarker Station godt være den rigtige løsning til jer. Den findes med tastatur som ses på billedet, men også uden hvor der anvendes et almindeligt tastatur, til at programmere prægningen. Hvis I præger typeplader, kan maskinen leveres med et par skinner, for at I let kan placere typepladen og derefter sikre at prægningskoordinaterne er korrekte. Den er udstyret med en laser pinpointer, så inden prægningen præges, kan der laves en simulering for at se om prægningen er indenfor jeres parametre. Opsætningen er enkel. Softwarens parametre kan indstilles som standarder, så det kun er tekst og tal medarbejderen skal indtaste, for at simplificere opgaven.

FlyMarker stationen er en stationær enhed, til de projekter hvor der ikke er behov for at bruge maskinen håndholdt. Den ses ofte i virksomheder hvor det typisk er typeplader som markeres.

Markator

Manfred Borries stiftede Markator i 1984. Siden dengang er de voksede fra at være 2 personer, til i dag at beskæftige over 45 ansatte. De startede med at levere et fransk prægnings produkt, men de besluttede sig for at udvikle deres eget, et produkt som leverede høj kvalitet og var effektiv. I 2004 imødekom de efterspørgslen på et håndholdt produkt, dog lidt tungere end de nye modeller. I dag fortsætter Markator med at udvikle nye innovative løsninger og bestræber sig på at udvikle produkter der øger effektiviteten og kvaliteten af prægninger.

Optioner

Stregkode & QR scanner

Hvis ikke I har et fast nummereringssystem, så er det stadig muligt at gøre prægningsprocessen simpel. En af vores kunder som producerer trailere, præger hele tiden forskellige stel numre til hver enkelt trailer. Ved at integrere en scanner på den håndholdte FlyMarker Mini, kan en stregkode eller en QR-kode scannes og derefter er den klar til at præge i metal. I dag er det simpelt og hurtigt at generere stregkoder online. Det er vigtigt at tage stilling til denne option, da scanneren bliver monteret fra fabrikken. Vi kommer gerne forbi og demonstrerer løsningen, så I kan opleve hvor nemt og enkelt det er med en scanner integreret.

Den håndholdte FlyMarker Mini ses med en scanner som er en option til maskinen. Scan blot dine markeringsinformationer og start maskinen efter den er placeret på emnet.

Søjle montering

FlyMarker Mini kan fastmonteres på en søjle og justeres i højden. Det gør det lettere at præge små emner, hvor der er krav til ensartethed. Vi har set utallige løsninger, hvor der leveres en formplade til de emner som skal præges, for at sikre at prægningerne altid er ensartet. Det kan f.eks. være små typeskilte eller andre små emner, hvor I ønsker at præge jeres logo. Søjlemonteringen er enkel at anvende og justere i højden. Der medfølger en lille beskyttelseshætte til prægningsnålen som monteres og derefter justeres nålen helt ned til emnet.

Magnet støtte

Vi anbefaler ofte denne option, hvis emnerne er store eller besværlige og materialet er magnetisk. Det gør prægningerne i metal mere nøjagtige og opgaven bliver mere fleksibel. Ved flade emner, kan operatøren nøjes med at placere maskinen og slippe den, mens den udfører prægningen. Ved cirkelformede emner, giver det en ekstra støtte, som gør prægningen mere nøjagtig og lettere at påføre for operatøren.

En magnetholder er blevet monteret på en flymarker mini. Den giver operatøren en lettere betjening, ved blot at montere den på metallet og derefter tykke start.

Prægnings teknikker

Ingen af de nedenstående teknikker er bedre end den anden, for alt afhænger af hvilken prægemaskine I har, hvad opgaven er og hvilket materiale I skal præge i. Vi rådgiver og hjælper jer, med at finde en løsning som passer til jeres behov.

+45 8622 1922

Prikkeprægning

Nålen på prægningsmaskinen bevæger sig op og ned ved denne teknik og slår prikker i materialet. Under slagene flytter nålen sig på maskinens X og Y-akse. Alt efter hvor tydeligt og dybt prægningen skal være, kan programmeringen indstilles til at lave en eller flere gentagelser af prægningen. Denne teknik giver en læsbar finish og kan bruges til mange forskellige opgaver, lige fra tekster og tal til logo prægning. Nålen som anvendes i denne teknik, er en karbidnål.

Et tandhjul er blevet nålemarkeret meget tæt og samtidig er den markeret med en runding, fordi tandhjulet er rundt og teksten ikke ville kunne være der, hvis det bare stod lige

Enkel prikprægning

Ligesom prikkeprægning, så bruges der en karbid nål til at slå ned i materialet. Forskellen er at prægningen programmeres til at lave enkelte prikker, fremfor at der laves flere inden for kort afstand. Det giver en anden finish end prikkeprægning og ridseprægning, men fordelen er at tekster og tal bliver meget tydelige. Det gør det også muligt at præge nøjagtige 2D-koder i metal. Teknikken er den mest anvendte, fordi den er enkel og hurtig. Programmeringen laves oftest til 5×7 eller 9×13.

Pladen er blevet markeret med en 5x7 og 9x13 skriftstørrelse for at demonstrere hvordan de ser forskelligt ud. Metoden afhænger af hvor tætte markeringerne er.

Ridseprægning

I forhold til prikkeprægning, så bevæger nålen sig ikke op og ned under en ridseprægning. Derimod bevæger nålen sig via X og Y-akserne, mens nålen er trykket ned i emnet og ridser tekster og tal i emnet. Nålen er enten en karbidnål eller en diamantnål, alt efter hvilket materiale der skal ridsepræges i. Ridseprægning giver en stor tilpasningsevne og en høj finish ved maksimal prægningshastighed. Teknikken er egnet til de fleste materialer, lige fra hærdet stål til trykfølsomme færdige produkter.

Et tandhjul har fået markeringsopsætningen ridsemarkeret og samtidig med en krumning, fordi teksten på det cirkelformede emne, ikke ville kunne være der ellers.

Data matrix kode prægning

For alle projekter med en hurtig masseproduktion, vanskelige systemer og et lille prægningsområde er en 2D-kode den optimale løsning. Det er i dag en meget anvendt form for kodning bedre kendt som QR-koder. Disse koder kan indeholde en masse informationer og med den rigtige prægemaskine, kan I få en høj læsbarhed på jeres produkter. Hvis prægningen er blevet slidt med op til 25%, er det muligt med Reed-Solomon fejlkorrektion, at rekonstruere koden. Prægningen kan aflæses med en scanner og sikrer jer en høj kvalitet og hastighed.

En plade er blevet markeret af en Markator MV5. Det er en QR-kode, som kan aflæses med en scanner hvorefter den giver de indtastede oplysninger i koden

Brugervenlig software

Sprogindstillinger

Igennem Markator’s store forhandlernetværk, er softwaren blevet oversat til de fleste sprog. Deriblandt selvfølgelig dansk-sprog og mange andre, alt efter hvem som skal håndtere jeres maskine.

Markeringsmaskinens opsætningssoftware - der kan vælges mange forskellige sprog og dansk er et af dem
Markeringsmaskinens opsætningssoftware - her kan indtastes de værdier, som der ønskes markeret på emnet, tekst og tal.

Skrivefelt

Sådan ser skærmbilledet ud, når I programmerer selve prægningen. For at skrive tekst eller tal, benyttes tastaturet på FlyMarker Mini. I feltet under teksten, kan prægeindstillinger ses, som definerer tekststørrelse (f.eks. antal prikprægninger) eller hvor på X og Y-aksen som prægningen foretages.

Prægningsfelt

På ovenstående billede ses et øje som kan trykkes på med F5. Derefter kommer dette skærmbillede frem, som viser prægefeltet. Det er muligt at se, hvordan den indtastede tekst eller tal bliver trykt på maskinens X og Y-akse. Det kan specielt være en fordel ved mindre emner eller emner hvor det kan være sværere at komme til prægningsplaceringen. Tekster og tal, kan rykkes manuelt, så de passer til den lokation hvor I ønsker at præge på X og Y-aksen. Det er enkelt, via piletasterne på FlyMarker-tastaturet.

Markeringsmaskinens opsætningssoftware - inden markeringen foretages, bliver det forhåndsvist, hvor det også er muligt at køre en simulation, for at se om alt er indenfor de angivne felter.
Markeringsmaskinens opsætningssoftware - indstillingerne inkluderer om det skal være lineær eller kurvet. Skiftstørrelsen kan ændres og hvor skifttypen som er antal prikker pr. mm. Tekstens bredde kan også justeres, hvis markeringen ikke kan være indenfor emnets bredde.

Prægningsindstillinger

I dette skærmbillede, kan prægningens skrift højde (størrelse), udformning, krumning, styrke osv. indstilles. Ofte anbefaler, vi ikke at X og Y-akserne styres igennem indstillinger, fordi de er enklere at indstille under prægningsfeltet – som set i ovenstående sektion. Det intuitive system, fortæller operatøren, hvis han overskrider prægningsfeltet. Det giver mulighed for at tilrette enten skrift højde, breddefaktor eller det indtastede for at prægningen kan udføres. 

Serie prægninger

FlyMarker Mini kan indstilles til automatisk at ændre serienummer løbende, så I ikke skal indstille hver enkelt prægning. Det er også muligt at lave en indstilling, så der f.eks. laves 3 prægninger af samme serienummer, inden den skifter til det næste nummer i rækken. Hvis ikke I anvender enten løbende bogstaver eller tal, så anbefaler vi scanner-option til prægningsmaskinen, for at automatisere og reducere manuelle indtastninger.

Markeringsmaskinens opsætningssoftware - Der er et stort udvalg af ekstra funktioner, f.eks. serie markeringer, hvor markeringsmaskinen kan opsættes til først at tælle op, efter x-antal markeringer. Det kan også være brugerdefineret felter, som gør markeringer simple for dem, som ikke anvender maskinen ofte.
Markeringsmaskinens opsætningssoftware - Informationer om driftstid, sidste service og hvilket password administrator og operatører skal anvende

Sikkerhedsindstillinger

Hvis I har flere operatører, anbefaler vi at der vælges en administrator, som opsætter programmerne. Andre operatører får en brugerkode, så de kan anvende maskinen, men kan ikke redigere i programmerne. På den måde sikrer I, at operatørerne som ikke anvender maskinen ofte, ikke laver fejl i jeres opsætninger og det er stadig enkelt for dem at anvende prægningsmaskinen til metal. Administratoren kan oprette dynamiske felter og angive hvilke værdier, brugerne skal indtaste til en prægning. Det automatiserer og forenkler hele prægningsprocessen.

Disse industrier bruger Markator

I billederne nedenunder, ser i et udsnit af de industrier hvor prægemaskinerne bliver anvendt. Det er meget forskelligt hvor store flader, former og tolerancer de forskellige industrier og individuelle selskaber har. Heldigvis dækker Markator’s produkter mange behov. Det er lige fra trykfølsomme emner i luftindustrien til hærdet stål.